Websitet anvender cookies til analyseformål og tilpasset indhold.

Kognitiv Terapi Center Aarhus

Sommer 2018.

Administrationen holder lukket i juli måned.

Indlæg i Nyhedsbrev maj 2018.

Indlæg af psykolog Lisbeth Jørgsensen

Psykologiske senfølger ved børnecancer.

LIVSKRAFT

Hvert år får 200 børn og unge under 18 år konstateret kræft i Danmark. Omkring 80 % af disse børn helbredes heldigvis, men de kan have brug for livslang opfølgning. Mens den somatiske del af behandlingen er – og selvfølgelig skal være – det primære fokus, har der været langt mindre fokus på de psykologiske senfølger af at få kræft som barn. Flere børn og unge oplever, at de ikke får hjælp, når først de er medicinsk kureret.

Jeg har i de seneste par år været engageret i organisationen LIVSKRAFT, som blev grundlagt af lægerne, Rasmus Thøger Christensen og Heidi Kristine Støve, i starten af år 2015, hvor de begge stadig var studerende. Begge har forsket inden for børnekræft. Organisationen er støttet af Børnecancerfonden. Formålet med deres arbejde er at styrke rehabiliteringen af kræftramte børn og unge samt deres familier. Det gør de gennem camps af 3 typer: camp for børn og unge ramt af/behandlet for cancer, camp for unge søskende (begge for aldersgruppen 12-18 år) samt camp for familier med børn under 18 år. På campene tages der udgangspunkt i principperne bag en velafprøvet model kaldet Terapeutisk Rekreation. Det overordnede mål er gennem udfordring, succes, refleksion og opdagelse at øge deltagernes selvværd, selvtillid og selvstændighed, samt at give deltagerne værktøjer til at kunne håndtere stressfaktorer nu og i fremtiden. Målet er også at lave camps til en række andre sygdomsgrupper og at få integreret rehabiliteringsindsatsen i selve behandlingen.
 

Senfølger

Senfølger beskrives som langvarige mén, der kommer som konsekvens af et kræftforløb. Senfølger kan være fysiologiske, psykologiske og sociale og påvirker hinanden gensidigt. De kan både komme som en reaktion på at have været livstruende syg og som en reaktion på behandlingen. De kan opstå umiddelbart efter eller mange år efter behandling. Her vil jeg fokusere på de psykologiske senfølger.

Der skelnes mellem positive og negative senfølger, som dog kan sameksistere. De positive senfølger kan sammenfattes som posttraumatisk vækst, hvor barnet oplever at have fået et mere positivt livssyn og forøget oplevelse af personlig styrke oven på sygdomsforløb samt forbedrede relationer og generel øget livskvalitet.

Af negative senfølger beskrives en generel øget tendens til mistrivsel, som kan udmunde i øget risiko for udvikling af psykiske lidelser, såsom angst, PTSD og depression. Herudover beskrives forringede relationer, fertilitetsbekymringer, lav livskvalitet, nedsat kognitiv funktionsniveau, negativt krops- og selvbillede og oplevelse af kontroltab.

Dobbeltramte unge

Når en ung rammes af kræft, kan man tale om, at personen er dobbeltramt – der er almene stressorer i forbindelse med at være ung, samt stressorer i forbindelse med at blive syg og gennemgå et sygdomsforløb. Det er ekstra hårdt, når man er i gang med at udvikle sin identitet, hvor man er i gang med at træffe vigtige beslutninger i forhold til venskaber, kæresteforhold og uddannelse – alt dette vil ofte blive sat på hold, mens man er syg og kommer sig oven på sygdommen. Den raske unge er endvidere parat til at løsrive sig fra forældrene og søger mod jævnaldrende, men når sygdommen rammer, bliver den unge helt afhængig af sine forældre og føler sig næsten som et lille barn igen. Sygdommen kan medføre en række forandringer på kroppen. Nogle kræftramte taber håret, de kan få ar fra operationer eller sågar have fået lemmer amputeret. Det påvirker naturligt identitetsdannelsen og giver bekymringer i forhold til fremtidige relationer til venner og partnere. Hertil kommer at en del vil få problemer omkring fertilitet, som ligeledes får betydning for tanker om parforholdet. De fleste unge ønsker at ligne andre unge, både fysisk og mentalt, de søger tilhørsforholdet i gruppen. Sygdom kan medføre en betydelig oplevelse af at være anderledes, som opleves belastende for den unge, og man kan tale om, at deres sædvanlige sårbarhed øges.

Cool camp – et frirum

På Cool Camp forsøger man at give børn, unge og familier et frirum til at være ”normale i det unormale”. Man arbejder på campene hele tiden med at udfordre dem inden for deres specifikke zone for nærmeste udvikling. De møder andre børn og unge, som de kan spejle sig i, og i et psykologisk sikkert rum prøver de kræfter med ting, som de ikke troede var muligt for dem pga. sygdommen. Målet er at de tager disse erfaringer og et selvtillidsboost med sig tilbage til hverdagen, så sygdomsforløbet også kan betragtes som en styrke.

Campen gennemføres af en række frivillige, primært studerende inden for det sundhedsvidenskabelige område (især medicin- og psykologistuderende), som på en træningsweekend har fået oplæring i psykologiske senfølger og terapeutisk rekreation. Min opgave i projektet er, at klæde de frivillige på til at forstå psykologiske senfølger, samt hjælpe dem til at forvalte deres rolle som frivillig over for disse børn og familier på en hensigtsmæssig måde.

Hvis du har lyst til at læse mere om projektet, kan du se nærmere i linket:
http://www.livskraftcenter.dk

Litteratur:

Kristensen, A. B. & Hausmann, E. (2017): Psykologiske senfølger af kræft i ungdomsårene. Et systematiseret review. Aalborg Universitet. (Ikke udgivet, men kan rekvireres)

Kræftense Bekæmpelse (2015): At være ung og få kræft. En spørgeskemaundersøgelse af de unges behov og oplevelser under og efter sygdom og behandling. København.
Line Thoft Carlsen og Per Bøge: At overleve kræft som barn har konsekvenser resten af livet – også selvom man ikke kan se det. En rapport om livet med senfølger, baseret på børnekræftoverleverens unikke viden. Kræftens Bekæmpelse.

https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/8/5138/1448010192/at_overleve_kraeft_som_barn_rapport_hjemmeside.pdf

 
 
Læs mere…