Bøger m.v.
Websitet anvender cookies til analyseformål og tilpasset indhold.

Kognitiv Terapi Center Aarhus

Litteratur

Her finder du litteratur indenfor det kognitive og adfærdsterapeutiske område. 

Der er dels henvisninger til generel litteratur og dels til littertur som er rettet mod behandling af specifikke lidelser. Vi forsøger at holde siden opdateret i takt med nye udgivelser. Hvis du ikke finder det du søger, er du velkommen til at kontakte os.   

Kognitiv terapi generelt

Kognitiv terapi ved angst

Kognitiv terapi ved depression

Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser

Kognitiv terapived ved stress

Kognitiv terapi ved sorg

 

Vi har litteratur på vores akademikerkurser. Litteraturlisterne fremsendes ved tilmelding til vores kurser.

Læs mere…

Bøger skrevet af vores egne psykologer: 

Forfatter Christina Schlander:

Bog: Compassionfokuseret terapi - en vej til større tilfredshed. Forlag: Akademisk (2015). Link til bogen: https://www.akademisk.dk/compassionfokuseret-terapi-en-vej-til-stoerre-tilfredshed
Bogens arbejdsark kan downloades fra vores hjemmeside under fanen bøger mm.
 
Bog: Kognitiv Terapi Nyeste udvikling. Forlag: Hans Reitzels forlag.
Kapitel: Kognitiv adfærdsterapi ved personlighedsforstyrrelser. 

Redaktører Lisbeth Jørgensen og Christina Schlander:

Bog: Kognitiv adfærdsterapi med børn, unge og familier. Forlag: Hans Reitzels forlag (2018). 
Link til bogen: https://hansreitzel.dk/Psykologi/Kognitiv-adfærdsterapi-med-børn-unge-og-familier/9788741267289

Bogens arbejdsark kan frit downloades her.

Forfatter Lisbeth Jørgensen:

Psykoterapi og psykosocialeinterventioner. Af Lisbeth Jørgensen & Pia Jeppesen (2019). I: Thomsen, P., Rask, C.U. & Bilenberg, N. (Red): Børne- og ungdomspsykiatri. 4. udgave. FADL’s forlag. 

Bog: Børn og angst. Forfattere: Lisbeth Jørgensen, Signe M. Schneevoigt Matthiesen og Mikael Thastum. Forlag: Dans Psykologisk Forlag (2014)

Kapitel: Manualbaseret gruppebehandling til børn med angstlidelser i Danmark. Forfattere: Mikael Thastum, Lisbeth Jørgensen og Iren Lundkvist-Houndoumade. Bog: Angst hos børn. Kognitiv Terapi i teori og praksis. En håndbog for professionelle. Forlag: DAnsk Psykologisk Forlag (2012)

Kapitel: Proffessionel kontakt med angstramte børn og deres familier. Forfattere: Signe Matthiesen og Lisbeth Jørgensen. Bog: Professionel kontakt i samtalebehandling. Hans Reitzels forlag. (2013).

 

Forfatter Monica Trærup:

Kapitel: Dialektisk adfærdsterapi ved borderline og personlighedsforstyrrelser. Bogen: Kognitiv Terapi Nyeste udvikling. Forlag: Hans Reitzels forlag.

 

Forfatter Hjalti Jönsson:

Kapitel: Kognitiv adfærdsmodel for OCD. (af Hjalti Jönsson) Bogen: OCD ved sygdom og behandling for behandlere -I.B.E. Bennedsen & M. Klindt-Bohni Forlag: Gyldendal Akademisk.
 
Kapitel: Virkning af medicinsk og psykologisk behandling ved OCD (af Hjalti Jönsson og H.& Hougaard E (2014). Bogen: OCD ved sygdom og behandling for behandlere -I.B.E. Bennedsen & M. Klindt-Bohni Forlag: Gyldendal Akademisk.
 
Kapitel: Kognitiv Adfærdsterapi ved OCD (af Klindt-Bohni, H & Rosenberg, N. (2014). Bogen: OCD ved sygdom og behandling for behandlere -I.B.E. Bennedsen & M. Klindt-Bohni Forlag: Gyldendal Akademisk.
 
Kapitel: Hvordan dokumenteres virkningen af psykoterapi (af Hougaard E., Hjalti Jönsson, H. Piet, J. Nørr) (2013) Bogen: Psykoterapiens ABC  - I.B. Møhl & M. Kjølbye. Forlag: Psykiatrifondens forlag.
 
Kapitel: Kognitiv Adfærdsterapi for OCD. (af Bennedsen, B.E., Hjalti Jönsson, H., & Kliendt-Bohni. M. (2012) Bogen Kognitiv terapi - nyeste udvikling 2. udgave - I.N. Rosenberg, M. Mørch & M. ARendt. Forlag: Hans Reitzels.
 
 
 
 
Læs mere…

bog.jpg

 

Arbejdsskemaer fra bogen: "Compassionfokuseret terapi - en vej til større tilfredshed."

Forfatter: Christina Schlander

Samlet fra 1-37: Arbejdsskemaer Compassionfokuseret Terapi 1-37.pdf

Compassion: Arbejdsskema 1 Compassion.pdf  

Compassion: Arbejdsskema 2 Trecirkelformulering.pdf 

Compassion: Arbejdsskema 3 Skala til vurdering af frygt for compassion.pdf

Compassion: Arbejdsskema 4 Hverdagens nærvær og opmærksomhed.pdf 

Compassion: Arbejdsskema 5 Blot at være tilstede.pdf

Compassion: Arbejdsskema 6 Styring af din opmærksomhed.pdf

Compassion: Arbejdsskema 7 Kropsscanning.pdf

Compassion: Arbejdsskema 8 Opmærkshedstrænning via åndedrættet.pdf

Compassion: Arbejdsskema 9 Åndedrætsflow.pdf

Compassion: Arbejdsskema 10 Beroligende åndedræt.pdf 

Compassion: Arbejdsskema 11 Meditiation må du trives (ønske fra andre) .pdf

Compassion: Arbejdsskema 12 Meditation må jeg trives (ønske fra mig selv).pdf 

Compassion: Arbejdsskema 13 CFT-formulering (Fig 8.5).pdf

Compassion: Arbejdsskema 14 Er du en citron.pdf

Compassion: Arbejdsskema 15 Ingen tanker er toldfri.pdf

Compassion: Arbejdsskema 16 Selvkritik.pdf

Compassion: Arbejdsskema 17 Dit trygge sted.pdf

Compassion: Arbejdsskema 18 Blokering overfor compassion fra andre.pdf

Compassion: Arbejdsskema 19 Mestring af blokering over for compassion fra andre.pdf

Compassion: Arbejdsskema 20 Blokering over for compassion med selvet.pdf

Compassion: Arbejdsskema 21 Mestring af blokering over for compassion med selvet.pdf

Compassion: Arbejdsskema 22 Konstruktion af compassion-figuren.pdf

Compassion: Arbejdsskema 23 Visualisering af din compassion-figur.pdf

Compassion: Arbejdsskema 24 Brevskrivning - fra selvkrittikken.pdf

Compassion: Arbejdsskema 25 Brevskrivning - fra compassion-figuren.pdf

Compassion: Arbejdsskema 26 Compassion-dagbog og træning af compassion.pdf

Compassion: Arbejdsskema 27 Stoleøvelse og selvkritik. Brug 3 stole.pdf

Compassion: Arbejdsskema 28 Stoleøvelse. Skelnen mellem følelser i problem situationer .pdf

Compassion: Arbejdsskema 29 Brevskrivning til et tidligere selv.pdf

Compassion: Arbejdsskema 30 Brevskrivning til et fremtidigt selv.pdf

Compassion: Arbejdsskema 31 Selvet som compassion-figur.pdf

Compassion: Arbejdsskema 32 Compassion rettet mod andre.pdf

Compassion: Arbejdsskema 33 Compassion rettet mod verden.pdf

Compassion: Arbejdsskema 34 Adfærdseksperriment i compassionfokuseret terapi.pdf

Compassion: Arbejdsskema 35 Reformulering af CFT-formuleringen.pdf

Compassion: Arbejdsskema 36 Tilbagefaldsplan.pdf

Compassion: Arbejdsskema 37 Terapeutens evalueringsskema.pdf

Compassion: Arbejdsskema CFT at træne compassion selvidentiteten.pdf

 
Læs mere…

Her kan du finde arbejsskemaerne til voksen KAT.

Kognitiv Nyeste udvikling - Hans Reitzels forlag Link:

 
Læs mere…

Arbejdsark til bogen:

Alle arbejdsark samlet: Alle arbejdsark i Pdf version.pdf

 
 

   

 
Læs mere…

Her finder du alle faglige artikler, som er udgivet i vores nyhedsbreve. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet nederst på siden.

September 2019:    Flere Fantastiske Forbindelser - September 2019.pdf

August 2019:          To enkle, men vigtige ACT metoder af psykolog Karsten Abel.pdf

Juni 2019:              Angstbehandling til børn og unge er en god investering af Kristian Arendt - Juni 19.pdf

Maj 2019:               Koncentreret behandling af OCD af Hjalti Jonsson - Maj 19.pdf

Marts 2019:            Bekræftelse – en mikro-færdighed af stor betydning af Karsten Abel.pdf

Februar 2019:         Når følelser er besværlige af Christina Schlander.pdf

Januar 2019:           Social angst hos børn og unge af Kristian Bech Arendt.pdf

December 2018:      Det sker når du hviler af Lisbeth Jørgensen.pdf

November 2018:      ”Sådan bliver du lykkelig” af Karsten Abel.pdf

Oktober 2018:         Selvkontrol hos børn - en implicit del af angstbehandling af Heidi Christensen.pdf

September 2018 :     ACT i effektivitetssamfundet .pdf

August 2018 :         Intensiv behandling af OCD – et nyt opfølgningsstudie af Hansen et al. af Hjalti Jonsson.pdf

Juni 2018 :             Gartneren og haven af Christina Schlander.pdf

Maj 2018 :              Psykologiske senfølger ved børnecancer af Lisbeth Jørgensen.pdf

April 2018 :             ACT med MI eller MI med ACT af Karstel Abel.pdf

Februar 2018 :        Hvordan er dit forhold til dine ”negative” følelser af Hjalti Jonsson.pdf

December 2017 :     Tankefejl i julen (kognitive forvrængninger) af Heidi Christensen.pdf

December 2017 :     Undervisning og supervision i KAT af Christina Schlander.pdf

November 2017 :     Selectiv mutisme af Heidi Christensen.pdf

Oktober 2017 :        Selvværd versus selvaccept af Monica Trærup.pdf

September 2017 :    Empati og reflekterende lytning af Karstel Abel.pdf

August 2017 :         Skolevægring af Lisbeth Jørgensen.pdf

Juni 2017 :             Intensiv behandling af OCD – et alternativ eller supplement til standard KAT af Hjalti Jonsson.pdf

Marts 2017 :           Når manden efter 7 år ikke længere er god nok af Christina Schlander.pdf

Januar 2017 :         Den lumske hjerne af Christina Schlander.pdf

December 2016 :    The Matrix; en simpel og hurtig måde at arbejde med psykologisk fleksibilitet af Karstel Abel.pdf

Oktober 2016 :        Kan man lave kognitiv adfærdsterapi med børn af Heidi Christensen.pdf

September 2016 :    Mind My Mind af Lisbeth Jørgensen.pdf

Juni 2016 :              Hvad bør anbefales som førstevalgs behandling af moderat til svær OCD af Hjalti Jonsson.pdf

Maj 2016 :               Værdier i ACT af Karstel Abel.pdf

April 2016 :             Selvskadende adfærd og selvberoligelse af Christina Schlander.pdf

Marts 2016 :            Unge, angst og identitet af Heidi Christensen.pdf

Februar 2016 :         Selvkontrol - hvad er dine fristelser af Christina Schlander.pdf

December 2015 :      Angst hos børn af Heidi Christensen og Libeth Jørgensen.pdf

November 2015 :      8 trin til udvikling af MI af Karstel Abel.pdf

Oktober 2015 :         Når sorg bliver kompliceret af Christina Schlander og Maja O Connor.pdf

September 2015 :     Træning af empati af Christina Schlander.pdf

August 2015 :           Behandlingsforstyrrende adfærd hos klienter med borderline og deres behandlere af Monica Trærup.pdf

Juni 2015 :               Fagligt indlæg om Compassion af Christina Schlander.pdf

 
Læs mere…

Karsten2.jpg

To enkle, men vigtige ACT metoder

Af psykolog Karsten AbelAugust 2019.

Vi starter let op efter ferien med dette nyhedsbrev, som omhandler hvorledes ACT kan anvendes i relation til behandling af traumer.

Denne tilgang er især inspireret af en workshoppen “ACT for Trauma” som Russ Harris afholdt i Danmark i juni 2019. Du vil derimod blive præsenteret for to simple, men grundlæggende metoder indenfor ACT (Efter gennemlæsning må jeg dog beklage, at der bliver brugt en del ACT tekniske og nørdede begreber).

ACT beskrives generelt som en transdiagnostisk terapeutisk tilgang, hvor fokus primært er på udviklingen af psykologisk fleksibilitet. Men det er trods alt i en vis grad nødvendigt, at medinddrage den individuelle klients ’diagnose’ eller evne til fleksibilitet i behandlingen, og derfor vinkle metoderne også i forhold til behandling af traumer.

Jeg har i det følgende valgt at have fokus på to af de mest grundlæggende behandlingsmetoder, som Russ Harris præsenterede på workshoppen.

Metoden “Choice Point” (eller på dansk ”valg punkt”) er udviklet af Russ Harris, Ann Bailey og Joe Ciarrochi i bogen ”The Weight Escape”. Modellen bygger blandt andet på “ABC-analyse” og “Bulls Eye”, samt enkeltheden og brugervenligheden fra Matrix modellen, som er en anden ACT model. Da modellen både er enkel og samtidig brugervenlig, kan klienten selv bruge modellen i egen hverdag. Dertil kommer at modellen indeholder de 6 grundprocesser i ACT, som har vist sig at være meget effektive i behandling.

Med henblik på at få et autentisk indtryk af metoden vil jeg henvise til noget af det materiale, som Russ Harris har lagt ud på nettet. Se således: Psychwire.com og TheHappinesstrap.com. På Youtube finder du også rigtig mange gode og brugbare ACT videoer. Jeg vil i det følgende bruge en af disse videoer, så Russ Harris med egne ord kan beskrive hvad “Choice point” er, og hvordan dette ”valg punkt” kan anvendes i terapien: The Choice Point – A Map for a Meaningful Life.

Som det fremgår af videoen, så er et centralt element vores ”unhooking” egenskab. Altså vores færdigheder til at styre adfærd i retning af værdier, uafhængigt af hvilke tanker og følelser der dukker op i hovedet. Netop træning i ”unhooking” færdigheder er den anden simple, men vigtige metode jeg vil beskrive.

Igen med udgangspunkt i workshoppen med Russ Harris vil jeg inkludere en metode, som han blev ved med at vende tilbage til, og som jeg også selv har haft positive erfaringer med at bruge. Han kalder metoden for ”Dropping Anchor” hvilket er en stærk metode til at hjælpe med at udvikle ”unhooking” færdigheder. Lyt til lydklippet fra linket omkring denne metode: Dropping Anchor – Russ Harris. Øvelsen kan laves forskelligt som det også fremgår af de gratis ressourcer, som stilles til rådighed på siderne.

Disse to metoder er som nævnt inspireret af Russ Harris’ arbejde med behandling af traumer. Et arbejde som jeg tror, kan bidrage til at hjælpe mange mennesker videre i deres liv.

Læs mere…

Angstbehandling til børn og unge er en god investering

Af psykolog Kristian ArendtJuni 2019.

Angstlidelser er blandt de mest udbredte psykiske lidelse hos børn og unge, og der er de seneste år kommet mere fokus på angstlidelser i barndommen. Trods den øgede opmærksomhed på at angstlidelser er hyppigt forekommende blandt børn og unge, er der fortsat ikke tilskud til angstbehandling gennem den offentlige sygesikring.

Men hvorfor er det så vigtigt at tage angstlidelser i barndommen alvorligt?

Først og fremmest er angstlidelser i barndommen forbundet med personlig lidelse og nedsat livskvalitet. Dertil kommer at angstlidelser i barndommen er en stor risikofaktor for at udvikle problematisk skolefravær og yderligere psykiske problemer som depression, misbrug og selvmordstanker. Hvis ikke disse argumenter er tilstrækkelige til at prioritere behandlingen af denne gruppe, kan man i stedet betragte behandlingen af angst i barndommen som en god og kosteffektiv investeringen - ikke bare for barnet og familien men også for samfundet.

En undersøgelse fra Holland viste at en familie med et barn med angst kostede samfundet 21 gange så meget som en familie uden et barn med angst (Bodden et al., 2008). Herhjemme i Danmark ses det også i Sundhedsstyrelsens sygdomsbyrdeopgørelse (https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/sygdomsbyrden-i-danmark---sygdomme) at angst er den mest hyppige årsag til førtidspension, og den lidelse (på tværs af psykiske og fysiske lidelser) som koster samfundet mest i produktionstabsomkostninger.

Sygdomsbyrdeopgørelsen har mest fokus på voksne, men vi ved fra flere undersøgelser at angstlidelser typisk debuterer i barndommen og er kronisk vedvarende uden behandling. Angstlidelser er, for de fleste børn og unge, altså ikke noget der blot går over af sig selv, og derfor vedbliver angstlidelsen ind i voksenlivet, hvis ikke barnet modtager behandling (Kessler et al., 2012).

Angstlidelser har en tidlig gennemsnitlig debut, og størstedelen af dem der udvikler angstlidelser, gør det inden de når voksenalderen. På tværs af alle angstlidelser, vil halvdelen af dem der udvikler en angstlidelse have fået sin første angstlidelse inden de bliver 12 år. Hvis vi ser på socialfobi, som er en af de mest udbredte og invaliderende angstlidelser, ses debutalderen typisk omkring puberteten, og 75% af de personer der udvikler socialangst, vil have udviklet den inden de bliver 16 år. (Kessler et al., 2005).

Med sin tidlige debutalder, betragtes angstlidelser som såkaldte ”gateway lidelser” – dvs. lidelser der markant forøger risikoen for at udvikle andre psykiske lidelser, herunder særligt depression. Angst og depression er tæt relateret lidelser, men angstlidelser debuterer typisk før depression og er samtidig en af de største risikofaktorer for udviklingen af depression. Selvom angst og depression er nært beslægtede lidelser, er der stor forskel på hvor effektivt vi kan behandle disse lidelser. En stor metaanalyse (Weitz et al 2017) viste for et par år siden, at effektstørrelsen for behandling af børn og unge var langt større ved angst (0.61) end ved depression (0.29) (se figuren).

Den relativt høje behandlingseffekt af angstlidelser i barndommen, kan betragtes som et argument for at sætte tidligt ind overfor angstlidelser i barndommen, inden det udvikler sig til andre sværere psykiske lidelser som eksempelvis depression, hvor vi har lavere succesrate med behandlingen. Adgang og tilskud til angstbehandling er desværre mindre på børneområdet end voksenområdet, til trods for den tidlige debutalder og alvorlige følgevirkninger af angstlidelser i barndommen. Det skal blive interessant om en ny regering vi forbedre behandlingsmulighederne på børneområdet.

I England startede de i 2011, blandt andet på baggrund af de økonomiske vurderinger, et nationalt omfattende projekt med at forbedre mulighederne for behandling af angst og depression for både børn og unge. Man kan læse mere om det såkaldte ”Children and Young People's Improving Access to Psychological Therapies (CYP IAPT) Programme” her:  https://cypiapt.com/cyp-iapt-principles/

 

Litteratur:

Bodden, Dirksen & Bögels, 2008. Societal Burden of Clinically Anxious Youth Referred for Treatment: A Cost-of-illness Study. J Abnorm Child Psychol (2008) 36:487–497. DOI 10.1007/s10802-007-9194-4

Kessler, Berglund, Demler, Jin and Walters, 2005. Lifetime Prevalence and Age-of-Onset Distributions of DSM-IV Disorders in the National Comorbidity Survey Replication. Archives of General Psychiatry, 2005[Jun], Vol 62[6], 593-602

Kessler RC, Avenevoli S, Costello EJ et al. 2012. Prevalence, persistence, and sociodemographic correlates of DSM-IV disorders in the National Comorbidity Survey Replication Adolescent Supplement. Arch Gen Psychiatry 2012;69:372–380.

Weitz et al 2017. What Five Decades of Research Tells Us About the Effects of Youth Psychological Therapy: A Multilevel Meta-Analysis and Implications for Science and Practice. American Psychologist, Vol. 72, No. 2, 79–117

Læs mere…

Koncentreret behandling af OCD – virker den i klinisk praksis?

Nyt studie af Launes et al (2019).

Af psykolog Hjalti Jonsson. Maj 2019.

Jeg har tidligere skrevet et par nyhedsbreve, om en rigtig spændende udvikling indenfor behandlingen af OCD – den såkaldte ”Bergen 4-day treatment for OCD”. Hermed følger vi den nyeste udvikling i nordmændenes spændende projekt i kampen mod OCD.

I mit tidligere nyhedsbrev beskrev jeg nogle lovende resultater fra en norsk forskergruppe, hvor OCD-patienter med svære eller ekstrem grad OCD gennemgik et kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsforløb, som var blevet komprimeret til fire hele dages intensiv behandling. Omtrent 73% af patienterne blev vurderet symptomfri (i remission) umiddelbart efter behandlingen, hvilket er betydelig mere end det man ser ved standard behandling, som oftest indeholder 12 ugentlige samtaler af 1-2 times varighed ad gangen. På daværende tidspunkt, blev der stillet spørgsmålstegn om hvorvidt denne form for intensiv behandling var holdbar i længden, især fordi nogle undersøgelser havde vist at effekten af intensive forløb ved OCD ikke var holdbare ved 3 måneders opfølgning (Jonsson, Kristensen, Arendt, 2015).

I 2018 publicerede den samme forskergruppe et opfølgningsstudie for at undersøge den langsigtede effekt af behandlingen, hvori det fremgik at 72% af patienterne blev vurderet symptomfrie efter 4 år.

Det næste skridt måtte derfor være at undersøge om hvorvidt denne effektive behandlingsmetode kunne udbredes til andre behandlingscentre end i Bergen, hvor programmet blev udviklet.

For nyligt har den samme forskergruppe udgivet et pilot-studie, hvor de har undersøgt om programmet kan implementeres på andre klinikker med samme effekt. Programmet blev implementeret på Sørlands Hospitalet i Norge, hvor der i forvejen var en specialiseret OCD klinik med mange års erfaring i 12 ugers gruppebehandling (2,5 timers sessioner) for OCD. Tidligere evalueringer af deres egne gruppebehandling havde vist at 51.9% ikke responderede på behandlingen.

I dette pilot-studie blev 34 OCD-patienter inkluderet og påbegyndte det 4 dages program, hvoraf 74% blev vurderet symptomfrie (remission) ved afslutningen, og ved 3 måneders opfølgning blev 68% vurderet symptomfrie. To patienter (5,7%) viste ingen forbedring ved afslutningen, og ved 3 måneders opfølgning var der 7 patienter (20%) som ikke havde vist en forbedring ift. hvordan de havde det inden behandlingsstarten.

 

Umiddelbart tyder pilotstudiet på at programmet godt kan implementeres på en anden specialiseret OCD-klinik, selvom dette foreløbige fund bør selvfølgelig fortolkes forsigtigt. Det er også vigtigt at fremhæve, at der blev i alt 52 patienter henvist til behandlingen, hvoraf kun 34 blev vurderet egnet til programmet, hvilket kunne tyde på at der har været tale om noget selektiv gruppe af deltagere i dette pilot studie.

Til de særligt interesserede kan artiklen anbefales, da den indeholder bl.a. en rigtig fin og konkret beskrivelse af hvad behandlingsforløbet indeholder – hvilket både terapeuter, pårørende og ikke mindst OCD ramte kan lade sig inspirere af. Artiklen er publiceret som open access.

The Bergen 4-Day Treatment for Obsessive-Compulsive Disorder: Does It Work in a New Clinical Setting?Gunvor Launes1,2, Inger Lill Laukvik1,3, Tor Sunde1, Ingrid Klovning1, Kristen Hagen3,4*,Stian Solem3,5, Lars-Göran Öst3,6, Bjarne Hansen2,3 and Gerd Kvale2,3

 
Læs mere…

Bekræftelse – en mikro-færdighed af stor betydning

Af psykolog Karsten AbelMarts 2019.

Et lidt nørdet og teknisk nyhedsbrev, eller måske kunne man kalde det ideelt socialt samspil.

Jeg vil her forsøge mig med et lidt mere nørdet og teknisk nyhedsbrev, end jeg plejer at lave. Temaet er Bekræftelser eller Affirmations som er én af de 4 micro-færdigheder i MI (Motivational Interviewing), der kaldes for ÅBRO. 

Der er flere årsager til, at jeg vælger netop dette tema. I en del undervisningsforløb er jeg, sammen med kursisterne, stødt på udfordringer med at skelne mellem en bekræftelse, ros, reflekterende lytning, anerkendende arbejde og at man som klient/borger føler sig bekræftet eller anerkendt. Samtidig med disse personlige erfaringer har der været en lignende dialog i MINT, som er det internationale netværk for MI trænere.

Jeg vil i dette nyhedsbrev prøve at give en definition på en Bekræftelse/Affirmation, og samtidig sætte lidt teori på, hvorfor denne mikro-færdighed viser sig at have stor betydning.

I MI er der 4 micro-færdigheder, som på dansk beskrives som ÅBRO:

  • Åbne spørgsmål
  • Bekræftelser
  • Reflekterende lytning og
  • Opsummering

Hvorfor bruge Bekræftelser:

Ofte, når folk er i en situation, hvor de søger hjælp, kan det skyldes, at egne forsøg på at skabe forandring ikke er lykkes. Dette kan have betydning for klientens selvbillede og selvforståelse, og der kan være tilfælde hvor en klients selvbillede er påvirket negativt. Når der bruges “Bekræftelser” har det en positiv påvirkning at klientens eget selvbillede, og det har også en positiv betydning for relationen mellem behandler og klient. Bekræftende udsagn fremkalder, som eneste micro-færdighed (ÅBRO), entydigt et udsagn, som er forandringsorienteret.

Som med meget andet i terapien er det svært helt at sige, hvorfor “Bekræftelser” virker, men ifølge Fabring & Rollnick skyldes det, at når selvbilledet ikke trues, men bekræftes, så udløses hormonet oxotynin hvilket ser ud til at øge selvtillid, mindske stress og have en positiv indflydelse på relationen til andre mennesker. En bekræftelse er en måde at re-orientere en klient henimod de ressourcer, vedkommende har til rådighed i forhold til at lave forandringer.

Hvad er en Bekræftelse:

En bekræftelse er ofte, men ikke altid, også en reflekterende lytning. Bekræftelse handler i bund og grund om at se klienten, og at se klienten med et mere ressourcefokuseret blik. At se noget personen er, og noget han gør, har den effekt at give klienten en anden måde at forstå, og definere sig selv på, som er mere ressourcefokuseret. ”Du er handleorienteret, du kæmper for dine børn, de er vigtige for dig”.

Det er en måde at se klienten på, med fokus på ressourcer, værdier, intention, fremfor om vedkommende har nået sit mål. Ofte vil en bekræftelse indeholde en beskrivelse af noget personen ’gør’ og noget personen ’gør’ 

Du er virkelig beslutsom og holder fast i dit ønske om at ændre dine spisevaner”

En bekræftelse er ikke det samme som at rose. At rose kan også handle om at forstærke visse ting, men når der gives ros, er det ofte med et implicit eller eksplicit ”synes jeg”. ”Det var rigtig flot gjort” er en måde at rose på, men i dette udsagn fornemmer man et ”synes jeg”, og samtidig kan der også opstå et pres om at skulle leve op til behandlers forventninger. Derfor vil vi gerne undgå både det implicitte og eksplicitte ”Jeg”, når vi laver en bekræftelse.

At lave bekræftelser er ikke nemt, det kræver træning og bevidsthed. Nogle simple øvelser kunne være at forestille sig hvilke karaktertræk, eller handlinger, du ville udtrykke i forhold til mennesker du kender; venner, kollegaer, familiemedlemmer eller klienter. Altså bekræfte noget de ’er’ og noget de ’gør’.

Nogle gange er et godt sted at starte at øve sig på sine nærmeste. Så du kan overveje hvilken Bekræftelse du vil give din kollega, mand eller kone næste gang du ser vedkommende, og læg mærke til, hvordan det er både at give og modtage en Bekræftelse. Jeg gav f.eks. min gode kollega Hjalti en Bekræftelse for et par dage siden. Han stod lidt og kiggede på mig og svarede så ”Hvad er du ude på?”. Vi blev herefter enige om at for at en bekræftelse skal give mening, skal den være ægte og man skal mene det man siger.

Hermed et lille YouTube klip om emnet.

https://www.youtube.com/watch?v=S4v_SU_7AgE

Litteratur:

Steele, C. M. (1988). The psychology of self-affirmation: Sustaining the integrity of the self. In L. Berkowitz (Ed.), Advances in experimental social psychology(Vol. 21, pp. 261-302). New York: Academic Press.

Farbring & Rollnick ”Den motiverende samtale i Praksis”

Miller & Rollnick ”Den Motiverende Samtale”

Læs mere…

'Når følelser bliver besværlige'

Af psykolog Christina SchlanderFebruar 2019.

Alle mennesker regulerer følelser hver eneste dag, livet igennem. Denne psykologiske proces betyder kort sagt, at vi kan håndtere hvad vi føler og udtrykke følelserne, i de konkrete situationer vi står i, på en passende måde. For nogle mennesker er det vanskeligt at regulere følelserne effektivt. Følelserne opleves som besværlige og intense, hvilket kan resultere i adfærd som selvskade, aggression, alkoholmisbrug, eller overspisning i forsøg på at undgå følelserne. De fleste mennesker har nogle følelser, og kombinationer af disse, de er mere fortrolige med at mærke og udtrykke end andre følelser, som volder flere udfordringer. 

Vi anvender en række af strategier til at regulere vores følelser, så som at give udtryk for følelsen, revurdere oplevelsen eller ændre opmærksomhedens fokus. Fælles for de forskellige strategier er, at de underliggende neurale systemer i hjernen, der er involveret i disse processer, afhænger af den præfrontale cortex. Såfremt der er dysfunktioner i de neurale mekanismer, kan det have betydning for personens evne til at håndtere følelser effektivt.

Når følelser dysreguleres handler det ikke kun om neural deficit eller manglende strategier, men også om uhensigtsmæssige og ineffektive forsøg på at reducere uønskede følelser, samt anvendelse af strategier, der giver en kortsigtet effekt. Dette kan fx være ved at undlade at åbne rudekuverten, hvilket giver kortvarig lindring, men på den lange bane øges ubehaget pga. de konsekvenser denne handling har.  

Disse mislykkede forsøg på at regulere følelser og kontraproduktiv anvendelse af emotionsreguleringsstrategier er en kerneproblematik hos mange mennesker med psykiske lidelser.

Der er en række af årsager der bidrager til at dysregulering af følelser opstår:

  • Mennesker med højt angstniveau viser tegn på, at de emotionelle systemer i hjernen responderer med meget højere intensitet end gennemsnittet. Dette i kombination med øget trusselsfokus og negativt syn på verden. Disse karakteristika påvirker effekten af emotionsreguleringsstrategierne, og resulterer i en overdreven tillid til de uhensigtsmæssige strategier, som typisk er undgåelse eller undertrykkelse af følelserne.
  • Jo højere niveau af angstsymptomer, desto lavere aktivitet ses der i de frontale dele af hjernen. Dette medfører en ringere evne til at revurdere både indre og ydre triggere, samt følelsen i sig selv. Med andre ord opleves intense følelser som indeholdende større sandhedsværdi.
  • Der hersker ikke meget tvivl om, at vi mennesker har forskellige evner til at anvende forskellige strategier til at regulere følelser, og for nogle mennesker virker strategierne ganske enkelt ikke særligt godt. Det er muligt at mennesker med angstlidelser finder revurdering mindre effektivt, fordi deres opmærksomhed ufrivilligt rettes mere mod negativ og truende information. Dette kan afholde dem fra at være i stand til at finde en mere positiv forklaring på situationen, hvilket er et kerneaspekt ved revurdering.
  • Selvom mennesker, der anvender kontraproduktive strategier, oplever en lindring på den korte bane, så er den langsigtede pris en vedligeholdelse af enten angsten eller det nedtrykte stemningsleje. Mennesker med angstlidelser vil hyppigere forsøge at undertrykke følelser, ved fx at skjule eller fastholde disse, i stedet for at anvende mere adaptive strategier, så som revurdering. Mennesker med angstlidelser har ofte vanskeligt ved at frigøre sig fra følelsen, hvilket er første skridt for at kunne revurdere følelsen, og for netop at gøre noget ved ubehaget. De vil derfor anvende strategier som fx undertrykkelse.
  • Mennesker med svære depressioner har ligeledes en reduceret evne til at regulere eller bringe ro i følelser, hvilket medfører forlængede episoder med lavt humør. Også her ses besvær med præfrontal kontrol til at håndtere negative emotioner og reducere intensiteten.
  • Mennesker med svære depressioner kan også have reduceret aktivitet i hjernens motivationssystem – et neuralt netværk mellem ventral striatum, der er lokaliseret midt i hjernen, og den præfrontale del af hjernen. Dette kan være med til at forklare de vanskeligheder deprimerede har med at regulere positive følelser (anhedoni), hvilket fører til mangel på glæde og motivation i livet.
  • Det er også tænkeligt at revurdering ikke fungere så godt hos mennesker med affektive lidelser, da deres vurdering af situationer er mere negative, hvilket gør det svært at tænke mere positive tanker.
  • Når mennesker med affektive lidelser anvender følelsesreguleringsstrategier, så som undertrykkelse eller rumination, skal disse ses sammen med de vanskeligheder de har med at revurdere, hvilket vedligeholder og forværrer det nedtrykte stemningsleje. Dette betyder at mennesker der er deprimeret, er mindre i stand til at bruge revurdering som følelsesreguleringsstrategi.

Det er vigtigt at understrege at mennesker med angstlidelser og affektive lidelser således udfordres på både et neuropsykologisk, psykologisk og miljømæssigt niveau.

Desto mere viden vi får om de forskellige faktorer, der bidrager til forskellige lidelser, desto mere målrettet kan vi intervenere. Ofte kan små simple handlinger have stor indflydelse på humøret, så som at udtrykke taknemmelighed, at opsøge venlige relationer, og få øje på egne styrker.

Forskellige aktiviteter, der øger aktiviteten i den præfrontale cortex, kan trænes. Disse kan være opmærksomhedstræning, mindfulness, og ro.

Desuden er eksponering, hvor klienten er direkte i kontakt med det ubehag, som denne forsøger at undgå, en metode, der gør klienten mere resilient over for fremtidige angstprovokerende situationer. Studiet Pain Through Gain (se ref. nedenfor) har undersøgt måder hvorpå eksponering kan påvirke den adfærdsmæssige villighed til at opsøge det, der ellers opleves som ubehageligt. Det er vigtigt at eksponeringen indledningsvist foregår in vivo, hvilket vil sige at eksponeringen foregår sammen med terapeuten. I studiet undersøgte man effekten af at deltagerne, enten havde et mindfull eksternt fokus på det frygtede (fx kakerlak), eller både et eksternt (fx på kakerlakken) og internt mindfull fokus på det følelsesmæssige ubehag. Begge grupper viste forbedringer i adfærd, samt subjektiv og fysiologisk tilstand viste positiv forandring. De umiddelbare resultater viste at gruppen, der havde det eksterne fokus, oplevede en større lindring i det subjektive ubehag. Grupperne blev testet igen en uge efter, og her viste resultaterne at deltagerne fra gruppen med både eksternt og internt fokus, havde fortsat en forbedring adfærdsmæssigt, uafhængigt af hvor ubehageligt de oplevede situationen.

Disse resultater fremhæver vigtigheden af, at vi eksplicit hjælper vores klienter til at forholde sig til deres ubehag gennem eksponeringsøvelser, da dette på længere sigt kan give dem en større frihed gennem adfærdsmæssig udfoldelse, dette uanset graden af følelsesmæssigt ubehag. 

Litteratur:

  • Rowlands, L (2019) “Why people with anxiety and other mood disorders struggle to manage their emotions”  i The Conversation
  • Katz, B.A. & Breznitz, H. & Yovel, I. (2018) “Gain through pain: Augmenting in vivo exposure with enhanced attention to internal experience leads to increased resilience to distress”. Department of Psychology, The Hebrew University of Jerusalem, Mount Scopus, Jerusalem, 91905, Israel
Læs mere…

Psykologiske senfølger ved børnecancer.

Af psykolog Lisbeth Jørgensen. Maj 2018

LIVSKRAFT

Hvert år får 200 børn og unge under 18 år konstateret kræft i Danmark. Omkring 80 % af disse børn helbredes heldigvis, men de kan have brug for livslang opfølgning. Mens den somatiske del af behandlingen er – og selvfølgelig skal være – det primære fokus, har der været langt mindre fokus på de psykologiske senfølger af at få kræft som barn. Flere børn og unge oplever, at de ikke får hjælp, når først de er medicinsk kureret.

Jeg har i de seneste par år været engageret i organisationen LIVSKRAFT, som blev grundlagt af lægerne, Rasmus Thøger Christensen og Heidi Kristine Støve, i starten af år 2015, hvor de begge stadig var studerende. Begge har forsket inden for børnekræft. Organisationen er støttet af Børnecancerfonden. Formålet med deres arbejde er at styrke rehabiliteringen af kræftramte børn og unge samt deres familier. Det gør de gennem camps af 3 typer: camp for børn og unge ramt af/behandlet for cancer, camp for unge søskende (begge for aldersgruppen 12-18 år) samt camp for familier med børn under 18 år. På campene tages der udgangspunkt i principperne bag en velafprøvet model kaldet Terapeutisk Rekreation. Det overordnede mål er gennem udfordring, succes, refleksion og opdagelse at øge deltagernes selvværd, selvtillid og selvstændighed, samt at give deltagerne værktøjer til at kunne håndtere stressfaktorer nu og i fremtiden. Målet er også at lave camps til en række andre sygdomsgrupper og at få integreret rehabiliteringsindsatsen i selve behandlingen.
 

Senfølger

Senfølger beskrives som langvarige mén, der kommer som konsekvens af et kræftforløb. Senfølger kan være fysiologiske, psykologiske og sociale og påvirker hinanden gensidigt. De kan både komme som en reaktion på at have været livstruende syg og som en reaktion på behandlingen. De kan opstå umiddelbart efter eller mange år efter behandling. Her vil jeg fokusere på de psykologiske senfølger.

Der skelnes mellem positive og negative senfølger, som dog kan sameksistere. De positive senfølger kan sammenfattes som posttraumatisk vækst, hvor barnet oplever at have fået et mere positivt livssyn og forøget oplevelse af personlig styrke oven på sygdomsforløb samt forbedrede relationer og generel øget livskvalitet.

Af negative senfølger beskrives en generel øget tendens til mistrivsel, som kan udmunde i øget risiko for udvikling af psykiske lidelser, såsom angst, PTSD og depression. Herudover beskrives forringede relationer, fertilitetsbekymringer, lav livskvalitet, nedsat kognitiv funktionsniveau, negativt krops- og selvbillede og oplevelse af kontroltab.

Dobbeltramte unge

Når en ung rammes af kræft, kan man tale om, at personen er dobbeltramt – der er almene stressorer i forbindelse med at være ung, samt stressorer i forbindelse med at blive syg og gennemgå et sygdomsforløb. Det er ekstra hårdt, når man er i gang med at udvikle sin identitet, hvor man er i gang med at træffe vigtige beslutninger i forhold til venskaber, kæresteforhold og uddannelse – alt dette vil ofte blive sat på hold, mens man er syg og kommer sig oven på sygdommen. Den raske unge er endvidere parat til at løsrive sig fra forældrene og søger mod jævnaldrende, men når sygdommen rammer, bliver den unge helt afhængig af sine forældre og føler sig næsten som et lille barn igen. Sygdommen kan medføre en række forandringer på kroppen. Nogle kræftramte taber håret, de kan få ar fra operationer eller sågar have fået lemmer amputeret. Det påvirker naturligt identitetsdannelsen og giver bekymringer i forhold til fremtidige relationer til venner og partnere. Hertil kommer at en del vil få problemer omkring fertilitet, som ligeledes får betydning for tanker om parforholdet. De fleste unge ønsker at ligne andre unge, både fysisk og mentalt, de søger tilhørsforholdet i gruppen. Sygdom kan medføre en betydelig oplevelse af at være anderledes, som opleves belastende for den unge, og man kan tale om, at deres sædvanlige sårbarhed øges.

Cool camp – et frirum

På Cool Camp forsøger man at give børn, unge og familier et frirum til at være ”normale i det unormale”. Man arbejder på campene hele tiden med at udfordre dem inden for deres specifikke zone for nærmeste udvikling. De møder andre børn og unge, som de kan spejle sig i, og i et psykologisk sikkert rum prøver de kræfter med ting, som de ikke troede var muligt for dem pga. sygdommen. Målet er at de tager disse erfaringer og et selvtillidsboost med sig tilbage til hverdagen, så sygdomsforløbet også kan betragtes som en styrke.

Campen gennemføres af en række frivillige, primært studerende inden for det sundhedsvidenskabelige område (især medicin- og psykologistuderende), som på en træningsweekend har fået oplæring i psykologiske senfølger og terapeutisk rekreation. Min opgave i projektet er, at klæde de frivillige på til at forstå psykologiske senfølger, samt hjælpe dem til at forvalte deres rolle som frivillig over for disse børn og familier på en hensigtsmæssig måde.

Hvis du har lyst til at læse mere om projektet, kan du se nærmere i linket:
https://www.livskraftcenter.dk

Litteratur:

Kristensen, A. B. & Hausmann, E. (2017): Psykologiske senfølger af kræft i ungdomsårene. Et systematiseret review. Aalborg Universitet. (Ikke udgivet, men kan rekvireres)

Kræftense Bekæmpelse (2015): At være ung og få kræft. En spørgeskemaundersøgelse af de unges behov og oplevelser under og efter sygdom og behandling. København.
Line Thoft Carlsen og Per Bøge: At overleve kræft som barn har konsekvenser resten af livet – også selvom man ikke kan se det. En rapport om livet med senfølger, baseret på børnekræftoverleverens unikke viden. Kræftens Bekæmpelse.

https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/8/5138/1448010192/at_overleve_kraeft_som_barn_rapport_hjemmeside.pdf

 
 
Læs mere…

Hjalti Jonsson_2018.jpg

Hvordan er dit forhold til dine ”negative” følelser? 

Af psykolog Hjalti Jönsson. Februar 2018.

Ifølge én af grundlæggerne af Kognitiv Terapi, professor Aaron T. Beck, kan det fundamentale rationale ved den Kognitive model beskrives med én enkelt sætning: It is not so much what happens to you that’s important – but what you make of it”

I årenes løb har dette rationale præget udviklingen indenfor 2. og 3. bølge kognitive terapiformer, samt dannet grundlag for udarbejdelsen af diagnose specifikke kognitive modeller. For eksempel, den kognitiv model for Panikangst, hvor David M. Clark skrev at ”det ikke er så meget, angsten eller de oplevede fysiske symptomer (såsom hjertebanken) som er problemet, men de overdrevne katastrofetanker personen knytter til disse symptomer”. Ifølge Clark’s model er det derved fortolkningen af det fysiske symptom, som medfører angsten for de fysiske symptomer og/eller angst for angsten. Ligeledes blev Paul M. Salkovskis’ kognitive model for OCD inspireret af samme rationale. Ifølge Salkovskis er ”det ikke så meget indholdet (eller hyppigheden) af de ufrivillige invaderende tanker (tvangstanker,) som er problemet, men måden personen opfatter tankerne på”. F.eks. hvis en empatisk person oplever ufrivillige invaderende tanker om at kunne gøre skade på andre, ville de tanker kun medføre angst og ubehag, hvis personen opfatter tankerne som værende særlige vigtige og/eller betydningsfulde. Det samme grundlæggende rationale ses i Adrian Wells meta-kognitiv teori om bekymringer, hvor ifølge Wells ”det er ikke så meget bekymringerne i sig selv som er problemet, men måden personen opfatter bekymringerne og deres funktion på”.

I nyere tid, med de såkaldte tredje bølge kognitiv terapiformer, er der bl.a. kommet øget fokus på følelser og hvordan vi opfatter og forholder os til vores følelser på – og herunder især de såkaldte ”negative” følelser, såsom tristhed, skyld, og skam. Herunder har Professor Paul Gilbert udviklet Compassion-fokuseret terapi, hvor et af det grundlæggende formål er at fremme vores forståelse for hjernens design og vores grundlæggende emotionsreguleringssystemer. Hensigten er bl.a. at skabe større accept og normalisering af alle typer følelser. Her kan inspirationen fra Becks kognitive rationale ligeledes ses, men Beck ville nok formulere rationalet:  It is not so much what you feel that’s important – but what you make of it”

Inspireret af ideer fra kognitiv teori samt compassion fokuseret teori fortæller psykolog Susan David ved Harvard Medical School i vedhæftet TED-Talk om begrebet ”følelsesmæssig fleksibilitet” (emotional agility). Her forklarer hun bl.a. hvordan vores forhold og opfattelse af vores naturlige følelser (positive såvel som negative) kan præges af det samfund vi lever i – samt hvordan vores forhold til følelser kan have en afgørende betydning for vores trivsel.

“In a survey I recently conducted with over 70,000 people, I found that a third of us -- a third --either judge ourselves for having so-called "bad emotions," like sadness, anger or even grief….. Normal, natural emotions are now seen as good or bad. And being positive has become a new form of moral correctness.” (Susan David).

Susan:  https://www.ted.com/talks/susan_david_the_gift_and_power_of_emotional_courage

 
 
Læs mere…

Flere Fantastiske Forbindelser

En antologi redigeret af René Kristensen

Denne måneds artikel vil introducere en nylig udgivet antologi om læringsmiljøer, hvor psykolog Christina Schlander har skrevet kapitlet Compassion i skoler. Læs en kort beskrivelse af bogen nedenfor, og find den på forlagets hjemmeside: Dafolo Forlag - Flere fantastiske forbindelser.

Antologien følger op på og udvider perspektivet fra antologien ”Fantastiske forbindelser- i undervisning og læringssamvær” fra 2006, hvor en række markante navne gjorde bogen til en pædagogisk bestseller med fokus på en relationel forståelse af undervisning og læringssamvær.

I denne bog, ”Flere fantastiske forbindelser” bidrager en om muligt endnu mere markant række af forskere, teoretikere og praksisudviklere, der kan udvide de fantastiske forbindelser og relationelle forståelser og udvikle samskabende og vitaliserende læringsmiljøer i skoler såvel som børneinstitutioner. Denne antologi har en større vægt på ideen om at vi samskaber vore forståelser af både os selv og verden. Vi lærer alt, hvad vi tilegner os, i relation til nogen eller noget.

Antologiens kapitler kan læses hver for sig, men de er, trods deres store diversitet, også sammenhængende, ikke mindst i form af de samskabende forståelser af pædagogik og de mange fascinerende og respektfulde måder at udvikle god praksis.

Bogen henvender sig bredt til det pædagogiske felt. Lærere, pædagoger, psykologer, konsulenter, lærer- og pædagogstuderende, studerende på pædagogiske diplommoduler og alle andre, der måtte have interesse i relationer og samskabelse af læringsmiljøer.

Den kan bruges i pædagogiske uddannelser som introduktion til en række pædagogiske personligheder fra USA, Canada, England, Sverige og Danmark.

Læs bogens indledning og få en kort beskrivelse af bogens kapitler her: Flere Fantastiske Forbindelser.

Læs mere…
Læs mere…