Kognitiv Terapi Center Aarhus - Forside
Websitet anvender cookies til analyseformål og tilpasset indhold.

Velkommen til Kognitiv Terapi Center Århus

 

Covid-19. Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger - Klik her for at læse mere.  Det er muligt med både telefon- og online konsultationer. Kontakt os for at høre om dine muligheder. 

Al supervision og kursusaktivitet kan omlægges til at foregå online (samlet for holdet), såfremt myndighederne anbefaler dette. Oversigten over vores kurser og uddannelser kan du finde øverst på denne side. 

Vi har i øjeblikket kort ventetid: børn, unge, voksne og familier. Ring 87 41 60 20 eller mail: center@kognitiv.dk

 

Vi har brug for compassion

Af psykolog Christina Schlander

I dette øjeblik, hvor jeg sidder og skriver, tænker jeg ”argh endnu et skriv om corona”. Men rent faktisk handler dette ikke om corona, det handler om os allesammen. Langt de fleste af os oplever for første gang en global pandemi. Når vi rammes af en sundhedskrise, der trækker sine spor ind i alle dele af vores samfund og vores hverdag, så møder vi også de mange sider, vi mennesker rummer. De udfordringer vi står overfor, påvirker os både kropsligt og psykologisk. 

Vi bliver bedt om at holde social distance. Selve ordet ”distance” kan let klinge negativt, men den adfærd, der refereres til, kan også kaldes for en omsorgsfuld og tryg måde at relatere sig til hinanden på. Så under de aktuelle omstændigheder kan vi måske kalde det ”passende nærhed”. Vi får derved en ide om, at vi passer godt på hinanden, når vi i vores måde at bevæge os rundt blandt hinanden på, gør det med en intention om at hjælpe hinanden. 

Når vi oplever så hård en opbremsning i samfundet og i vores normale hverdag, og mange står med opgaver og beslutninger, de ikke forestillede sig mulige at stå over for, da er det vanskeligt ikke at blive presset. Det er let at blive fanget i bekymringer her-og-nu og for fremtiden. Vi må derfor ikke glemme vores mentale sundhed i denne krisetid. Det er ikke nok at sige det. Det kræver en vedvarende opmærksomhed og et engagement at have egen og andres trivsel på sinde. 

Vi kan derfor være opmærksomme på, om dette pres, der er opstået for at hjælpe så mange som muligt, kan gøre os ufølsomme over for os selv og hinanden. Os der møder, eller kommunikerer med, hinanden – lige her og lige nu. Vi kan presse hinanden til at fastholde eller aflyse aftaler, til at løse opgaver vi ikke føler os klædt på til og vi kan bebrejde og hænge hinanden ud, endda offentligt, for ikke at udvise samfundssind. Hvad vil det egentligt sige at udvise det rette samfundssind? Hvem kan stille sig til dommer overfor dette? Vi risikerer at glemme, at vurderingen af ”det rette samfundssind”, nogle gange udspringer af egne interesser, og at egne interesser udspringer af et presset sind. Der er altid grunde til vores adfærd, det er bare ikke sikkert vi altid k an forstå dem eller er enige i dem. Vi har gennem historien set, hvordan vi mennesker kan skabe fælles konsensus om, hvad det er det rette at gøre, mene, være og hvordan vi kan kategorisere os som enten være ”inde” eller ”ude”. Det kan være super svært at navigere i denne tid, og i de mange ideer om, hvad det rette samfundssind er. Det er ikke vores egen skyld – det handler ikke om os, hver især, det handler om vores menneskelige ”setup” med alle de muligheder og begrænsninger dette giver os. 

Det er en frygtelig situation vi befinder os i, og vi kan alle sammen være med til at gøre den rædsom – over for hinanden og for os selv. Vi kan også tilstræbe det modsatte, om end det ikke altid er let (jeg taler af egne erfaringer…). Vi kan hjælpe os selv og hinanden til at have et compassionfokus, hvor den underliggende motivation udspringer af, at have egen og andres trivsel på sinde, og gennem visdom og mod at engagere os på prosociale måder. Alle har ret til og brug for compassion. Compassion defineres som evnen til at være sensitiv overfor egen og andres lidelse i kombination med det at gøre noget, for at lindre eller forebygge lidelse (Paul Gilbert, 2014). Compassion kræver visdom, styrke og et omsorgsfuldt engagement, da vi ellers vil reagere på de os givet og tillæ rte måder. 
I compassionfokuseret terapi (CFT), udviklet af Professor Paul Gilbert, arbejder man med flere grundmodeller, som illustrerer det menneskelige sind. En af modellerne kaldes trecirkelmodellen, og indeholder tre forskellige typer af affekt- og emotionsreguleringssystemer. Vi har et trusselssystem, et drivesystem og et beroligelsessystem. I CFT arbejder man også med compassion i tre flows. De tre flows er: selv til anden, anden til selv og selv til selv. De tre flows kan også være præget af andet end compassion. Det vores momentane kontakt til selv og andre rummer, afhænger af hvilket af de tre underliggende affekt- og emotionsreguleringssystemer, der er ”online”. I det følgende er der nogle illustrationer af de tre flows, så vi kan blive bedre til at vurdere, hvilket system vi agerer gennem. De forskellige illustrationer er ikke udtømmende for de mangfoldige måder vi reagerer på.


Drivefokuserede flows- og opmærksomhed på os selv og hinanden.

Når vi er driveaktiverede, vil vores opmærksomhed være fokuseret på et givent mål. Vi kan både samarbejde om at nå målet, og vi kan også konkurrere om en ressource. Når vi er driveaktiverede, sammenligner vi os med hinanden, dels for at måle hvor vi placerer os på rangstien, og dels for at vurdere både egne og andres styrker og svagheder. Vi kan også bruge vores evne til at sammenligne, og rette det mod os selv. Hvis ikke vi er varsomme kan vi let komme til at devaluere enten os selv eller andre. Vi kan gennem vores drivefokus fristes til at lægge vurderinger ned over hinanden, som kan øge vores ind- og udgruppe mentalitet, og dette kan igangsætte trusselsreaktioner. I denne tid har vi et mål, der handler om at udvise samfundssind. Hvorvidt og hvordan vi vurderer, at vi selv eller andre lever op til dette, kan få konsekvenser for vores adfærd og reaktioner over for os selv og hinanden. Vi kan udskamme os selv og hinanden, og endda med oplevelsen af, at det er helt legalt. 


Trusselsfokuserede flows- og opmærksomhed på os selv og hinanden.

Når vi er trusselsaktiverede, da vil vores opmærksomhed vores fokuseret på trusler. Disse kan både være ydre så som coronavirus, andre mennesker og deres måde at opføre sig på, hvad end det er med fokus på smitteoverførelse eller som nogle, der kan dømme os ude eller inde. Vi kan også være fokuseret på indre trusler, det kan være tegn på sygdom, på bestemte følelser, der opleves overvældende og på alle de tanker, fantasier og forestillinger vi gør os, om os selv eller hvordan vi forestiller os, at vi bæres i andres sind i den aktuelle situation. Når vi er trusselsaktiveret, da vil vi i udgangspunktet reagere efter et enkelt princip: ”better safe than sorry”. Vi kan derfor reagere med kritik, bebrejdelse, aggressio n, undgåelse, underkastelse og tilbagetrækning både overfor os selv og andre, med det formål at beskytte os mod den perciperede trussel. Vores krop reagerer med øget kortisol og adrenalin, for at gøre os i stand til at håndtere truslen, hvilket desværre ved længere tids påvirkning hæmmer vores immunforsvar. 


Beroligelsesfokuserede flows- og opmærksomhed på os selv og hinanden.

Når vores beroligelsessystem er aktiveret, da vil vores opmærksomhed være bredt fokuseret på det og dem, der er tilstede her og nu. Vi får også et nærvær til os selv, og får lettere ved at mærke hvad, der sker inden i. Det bliver muligt at gøre sig tanker om, hvad der foregår og vores mentaliseringsevner får bedre betingelser for at komme i spil. Vi bliver mere nærværende og følsomme, og giver mere balance. Men det er også i denne tilstand, vi kan miste balancen, da vi netop kommer til at forholde os til den aktuelle lidelse hos enten selv eller anden, som kan virke overvældende. Vi kan således blive driveaktiverede og handlekraftige, men også mere ufølsomme eller vi kan blive trusselsaktiverede og forsøge at beskytte os selv. Når v ores beroligelsessystem er aktivt, da vil vores krop falde til ro, restituere og styrke vores immunforsvar. 


Så ud over at vaske og spritte hænder og at have passende nærhed til andre mennesker, da kan vi også have fokus på at hjælpe vores sind og krop til at være i homeostase. Jo lavere vores kortisol niveau er, desto bedre hjælper vi vores immunforsvar til at overkomme en eventuel smitte. Omvendt kan et forhøjet niveau af kortisol både hæmme immunforsvaret, men den underliggende årsag til det forhøjede kortisol niveau udspringer af mental mistrivsel. 
Når vi konfronteres med en krise, da vil første skridt til bedring være, at få hjælp til at håndtere og regulere den emotionelle respons, der er i forhold til problemet. Jo mere du bekymrer dig, især på en uhensigtsmæssig måde (rumination, der ikke løser problemet), desto mere mistrives du, risikoen for at træffe kortsigtede og ikke-hjælpsomme beslutninger øges, din krop bliver stresset og hæmmer immunforsvaret, som igen gør dig mere sårbar. 
Vi kan gøre noget ved denne negative spiral, om end det kræver vedvarende engagement. 
⦁    Vi kan hjælpe os selv og hinanden med at føle os forbundet. 
⦁    Vi kan være sensitive og hjælpsomme overfor os selv og andre.
⦁    Vi kan reducere kortisol niveauet med åndedrætsmediation (et langsomt, dybt, roligt flow hvor indånding og udånding bliver harmoniske) og gerne i 15 minutter hver dag (Alan Watkins og Richard Davidson). 

Læs mere…