CFT - Compassionfokuseret terapi, compassion, kognitiv, terapi, medfølelse,
Websitet anvender cookies til analyseformål og tilpasset indhold.

Compassionfokuseret terapi (CFT)

Compassion defineres som: "at være sensitiv over for egen og andres lidelse og at møde denne med et omsorgsfuldt engagement". I CFT arbejder man blandt andet på at reducere lidelse, gennem øget evne til at forstå og berolige sig selv. Vi hindres ofte i at drage omsorg for os selv, da vi let bliver selvkritiske og skamfulde når vi rammes af psykisk lidelse. I et CFT forløb arbejdes der på både at få en bedre forståelse for, hvordan vi menneskers psyke fungerer og på at regulere følelser og øge tolerancen for følelsesmæssigt ubehag. Lidelse er en uundgåelig del af livet; vi rammes af tab, sygdom og andet, der er udenfor vores egen kontrol.   

CFT er særlig rettet mod at facilitere selvomsorg hos klienter, der i udpræget grad har tendens til at opleve skam og selvkritik og som hyppigt belastes af reaktioner fra det urgamle trusselssystem, der rummer angst, vrede og afsky. Høj grad af selvkritik vides i dag at være transdiagnostisk og findes på tværs af diagnoser.

Selvkritik spiller en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af en række lidelser og problemer fx angst, depression, kroniske smerter, spiseforstyrrelser, misbrug, personlighedsforstyrrelse og PTSD.

CFT har vist sig effektiv hos klienter, der responderer ringere på standard behandling.

Compassionfokuseret terapi har bl.a. rødder i evolutionsteori, tilknytningsteori samt i neurovidenskaben. 

Essensen i compassionfokuseret terapi er en kærlig grundholdning, der indebærer en stærk bevidsthed om egne og andre levende væseners psykiske smerte kombineret med et ønske om at gøre, hvad man kan for at mindske den. 

CFT kan foregå individuelt, som par, familie eller i grupper. Vi tilbyder både behandling med afsæt i CFT (for tidsbestilling ring venligst på 87416020), og udbyder kortere og længerevarende uddannelser i CFT til flere fagrupper. For vores kursusportefølge til læger og psykologer, så se mere her:

Kurser og uddannelser til læger, psykologer, og tværprofessionelle

 

Kort historisk grundrids af compassionfokuseret terapi (CFT)

Compassionfokuseret terapi (CFT) er udviklet af professor Paul Gilbert og tog sin begyndelse i en simpel form tilbage i 1984 (Gilbert, 2014). Gilbert bemærkede, at mange af hans klienter havde svært ved at skabe et positivt tilhørsforhold til sig selv, og at mobiliseringen af alternative tanker ikke gav følelsesmæssig genklang hos dem. Indledningsvis eksperimenterede Gilbert sammen med klienterne om at træne en compassionfokuseret indre stemme i kombination med alternative og selvunderstøttende tanker og at mærke varme, venlighed og støtte. Disse tidlige forsøg viste sig dog noget vanskeligere end først antaget og åbnede for den eksploration, som hele Compassionate Mind Foundation stadig har – for inspiration se:  https://www.compassionatemind.co.uk

I Compassionfokuseret terapi (CFT) er fokus på at forstå det menneskelige sind, herunder hvilke underliggende strukturer, der danner grundlag for evnen til at opleve positivt tilhørsforhold, tryg tilknytning og compassion. Gilbert rejste spørgsmål om, hvorfor disse omsorgsbaserede emotioner var så magtfulde, og begyndte at undersøge, hvordan de var impliceret i både oprindelsen og helbredelsen af psykiske lidelser (Schlander, 2020).

Evidens for CFT-modellerne og CFT-interventioner

Hjernens design er et vigtigt fokuspunkt i CFT, særligt hvordan dens lumske design (tricky brain) sammenholdt med vores tre overordnede affekt- og emotionsreguleringssystemer (trusselssystemet, drivesystemet og beroligelses- og tilhørssystemet) kan balanceres og skabe betingelser for henholdsvis trivsel og mistrivsel (Schlander, 2020). Grundmodellerne i CFT (lumsk hjerne og trecirkelmodellen) er yderst veldokumenterede (Panksepp & Biven, 2012, LeDoux, 2003; Depue & Morrone-Strupinsky, 2005; Gerhardt, 2004; Gilbert, 2010). Gennem de sidste 20 år har der været en stigende interesse i at undersøge de positive effekter, der følger med kultiveringen af compassion, emotionsregulering og prosocial adfærd. Effekten af compassion er demonstreret i en række forskellige studier med fokus på bl.a. psykologiske beslutningsprocesser (Keltner et al., 2014), sociale relationer (Cozolino, 2007; Crocker & Canevello, 2012), neurofysiologiske processer (Klimecki et al., 2014; Brown & Brown, 2015) og genetisk udtryk (Frederickson et al., 2013). Kultiveringen af compassion med fokus på selv og andre er også blevet central i udviklingen af psykoterapi (Gilbert, 2010; Hoffmann, Grossman & Hinton, 2011), hvor compassionfokuseret terapi er en af de førende tilgange og med ekspanderende evidens (Leaviss & Uttley, 2015; Kirby, 2016).