Compassionfokuseret Terapi (CFT) er en integrativ psykoterapeutisk tilgang med rødder i neuroaffektiv-forskning, tilknytningsteori og evolutionsforskning (Gilbert, 2020).
I CFT anvendes der en lang række af metoder til at facilitere og udvikle compassionfokuserede evner, færdigheder og tilstande, så som meditationer, guidede visualiseringer, kropsfokuserede øvelser og method-acting teknikker (Gilbert, 2010).
I compassionfokuseret terapi (CFT) illustreres vores tre overordnede affekt- og emotionsreguleringssystemer, som er henholdsvis trusselssystemet, drivesystemet og beroligelsessystemet. Balancering af de tre systemer gennem øget aktivitet i beroligelsessystemet kan skabe betingelser for trivsel og tryghed.
Vi er i stand til at føle glæde, angst, vrede, væmmelse, tristhed og sorg mv. Og vi har også en kæmpe mental kapacitet, hvilken vi nyder godt af. Denne kapacitet gør os i stand til fantastiske ting, men gør også at vi bærer byrden af sorg, skyld og af vores optagethed omkring hvad andre tænker om os.
Vi har brug for compassion.
Med træning af compassion styrkes modet til at være sensitiv og engagerer sig i lidelse, og fremme motivationen til at skabe trivsel og lindre lidelse. (modificeret efter Gilbert, 2014).
Når vi har det allerværst har vi brug for omsorg, støtte, trøst, opmuntring – ikke afvisning og kritik.
Compassion rummer tre kernekvaliteter: Visdom, styrke / mod og et omsorgsfuldt engagement.
Compassion er således mere end en følelse, tanke eller en bestemt form for adfærd. Samlet set er det styrkelsen af en prosocial mentalitet, hvor adfærden rettet mod selv og andre udspringer af motivation og intention om at hjælpe gennem omsorg.
Gilbert (2020) beskriver, hvordan vores ”tændte” motiver og vakte emotioner, har en organiserende effekt på krop, tænkning, adfærd, opmærksomhed og vores oplevelse er farvet af vores erindringer (eksplicitte som implicitte). De forskellige emotioner kan derfor fungere som ”mini-selver”, der former både vores indre oplevelser og interaktioner med andre. Vi kan således være ”forskellige versioner af os selv” alt efter hvilken følelse, der er dominerende. Den emotionelle kompleksitet er stor, og kan føre til indre konflikter eller til udifferentierede tilstande, som kan være vanskelige at forstå (Gilbert, 2010). Emotioner kan fusionere med hinanden, blive dominerende eller fraværende i vores bevidsthed. Eksempelvis hvis et barn bliver afvist når det er ked af det, da kan barnet fremover blive skamfuld når det bliver trist. Skamfuldhed er et trusselsignal, og barnet kan beskytte sig ved f.eks. at undgå at vise det, undgå at mærke det, eller ved at rette kritik mod selv eller andre. Barnet kan derfor have svært ved at tilgå tristhed på en bevidst måde – tilstanden eksisterer ikke i bevidstheden.
CFT og multimind
Multimind er en intervention i CFT, der adresserer den emotionelle kompleksitet som Gilbert (2020) definerer som ”multiple selver”. Interventionen har til hensigt at træne og styrke differentiering mellem tre store emotioner: angst, vrede og tristhed.
Multimind øvelsen kan udføres ved brug af tavle, følelsesfigurer, ved at stå forskellige steder i lokalet eller ved brug af stole, således at de forskellige følelser afgrænses og positioneres.
Anvendelse af stole er inkorporeret i forskellige evidensbaserede behandlingsformer (Paivio & Nieuwenhuis, 2001) og er effektiv som enkeltstående intervention (Shahar et al., 2012). Multimind, der anvendes i CFT, er en oplevelsesorienteret intervention, med et her-og-nu fokus. CFT stolearbejde er unik grundet integrationen af compassion, og compassionselvet indtager således sin egen stol eller position, som bruges til at tolerere, integrere og transformere andre aspekter, og ofte smertefulde sider, af selvet.
Stole
Der kan bruges to stole; en til modstand, frygt, blokering mod compassion og en til ”den åbne, nysgerrige side, der gerne vil forstå”
Der kan bruges to stole; en til den lidende del af selvet og en til compassionselvet.
Der kan bruges tre stole; en til den lidende del af selvet, en til det kritiske selv, og en til compassionselvet.
Der kan bruges fire stole; en til triste selv, angste/bange selv, vrede selv, og en til compassionselvet.
Fremgangsmåde i multimind stoleøvelsen – fire stole
Indledningsvist bedes klienten om at finde en situation hvor der har været kontrovers med en denne holder af. Dernæst undersøges og udforskes reaktionerne i hvert emotionelle selv, typisk i den rækkefølge klienten nævner disse; f.eks. vrede, triste, bange. Hver emotion undersøges; f.eks. hvad tænker den vrede (triste, bange) side, hvordan føles det i kroppen, hvad er opmærksomheden fokuseret på, hvad har den vrede (triste, bange) side lyst til at gøre (eller ultimativt ønsker at gøre). Klientens bliver spurgt til erindringer, der er knyttet til den konkrete følelse. Dette for at undersøge personlige erfaringer og læringshistorie i forholdet til de enkelte følelser.
Herefter undersøges og udforskes interaktioner og relationer mellem følelserne, så som ”hvad synes den vrede side om den triste side” mv. I denne undersøgelse tydeliggøres eventuelle indre konflikter mellem de forskellige emotionelle sider, og de individuelle mønstrer af emotionel respons afdækkes, eksempelvis hvis det vrede selv blokerer for klientens adgang til det triste selv. Slutteligt bliver compassionselvet bragt ”online”, og indgår, gennem indsigt, empati, sympati, tolerance for ubehag, i dialog med de forskellige emotionelle sider, en ad gangen. Formålet er, både at reflektere over de indre processer og at udvise forståelse og hjælp til at imødekomme de umødte behov, der måtte være i mødet med de forskellige følelser.
