Undersøgelse og udredning af kognitive funktionsnedsættelser er tidskrævende og i nogle tilfælde med lav økologisk validitet (Porffy et al., 2022). For personer med kognitiv funktionsnedsættelse kan det være vanskeligt at besvare spørgsmål omkring håndtering af hypotetiske scenarier. For at komme denne problematik til livs er forskere begyndt at undersøge, hvorledes Virtual Reality kan være en hjælp. et al. (2022) gav 142 deltagere Virtual Reality-briller på, og observerede disse deltager løse hverdagsopgaver såsom at handle i et supermarked. Ved at bruge dette redskab kunne forfatterne undersøge deltagernes verbale genkaldelse, samt hvor lang tid det tog deltagerne at eksempelvis indsamle varer og betale.
Ligeledes undersøges effekten af brug af Virtual Reality-briller i psykiatrisk behandling. Redskabet har vist sig brugbart i behandling af fobier, PTSD, spiseforstyrrelser og lignende (Emmelkamp & Meyerbröker, 2021).
Undersøgelser som disse kan selvsagt vise sig at have betydelige implikationer for fremtidens psykiatriske udredning og behandling. Mon det ender med, at klienterne får brillerne på?
Emmelkamp, P. M., & Meyerbröker, K. (2021). Virtual reality therapy in mental health. Annual Review of Clinical Psychology, 17, 495-519.
Porffy, L. A., Mehta, M. A., Patchitt, J., Boussebaa, C., Brett, J., D’Oliveira, T., … & Shergill, S. S. (2022). A Novel Virtual Reality Assessment of Functional Cognition: Validation Study. Journal of Medical Internet Research, 24(1), e27641.