Compassionfokuseret Terapi er udviklet af Professor Paul Gilbert, og hviler på et evolutionsteoretisk, neuropsykologisk, tilknytningsteoretisk og socialpsykologisk grundlag.
Ifølge Gilbert (2021a); “There is now considerable evidence that our brains and bodies “work best” in environments where we feel cared for and about and feel we can make a contribution that others value”. Kort sagt så trives vi og fungerer bedst når vi er trygge og føler os betydningsfulde for andre.
I CFT er der derfor fokus på at facilitere oplevelser, der fremmer fornemmelsen af tryghed. Interaktioner og træning er med fokus på at øge evne til beroligelse, hvilket vil reducere aktiviteten i amygdala (trusselssystemet) (Norman, 2015).
Særligt vigtigt er vores iboende behov for at høre positivt til, og at føle os trygge sammen med andre. Derfor tilstræbes der gennem træning at styrke evner til compassion.
Definition af compassion i CFT:
At man er sensitiv over for egen og andres lidelse (mistrivsel) og engagerer sig i at lindre og forebygge lidelse (Paul Gilbert).
Lige som andre pattedyr har vi emotioner, der opstår, når vi føler os truet, så som vrede og angst; emotioner, der opstår, når vi opnår eller lykkes med noget så som begejstring og glæde; og emotioner, der opstår, når vi føler os trygge, tilfredse, forbundet og fredelige.
Tryghed og beroligelse har stærke fysiologiske komponenter. Fysiologien i beroligelse – at høre positivt til hos andre frigiver oxytocin, faciliterer tilknytning, øger tillid, øger evner til mentalisering, øger følelsen af at kunne lide andre og reducerer aktiviteten i amygdala trods eksponering til trusselsbaseret mimik (Macdonald & Macdonald, 2010, The Peptide that Binds).
I CFT arbejdes der derfor med dels at styrke mindfull opmærksomhed, dels at stimulere sanser og dels at bruge åndedrættet (beroligende åndedræts rytme) til at bringe balance i kroppen og sindet.
I CFT anvendes der desuden visualisering som en træningsmetode. Visualisering trækker på menneskets evne til at have mentale forestillingsbilleder. Som terapeut møder man ofte klienter, der anvender denne evne til at forestille sig alverdens ulykkelige situationer, men selvsamme evne kan også have en tryghedsskabende og beroligende effekt.
Visualisering betyder synliggørelse, og i træningen trækker vi på vores synscenter og alle øvrige sansemodaliteter (Schifferstein, 2009). Som et resultat af neurovidenskabelig forskning på området har vi i dag en langt større forståelse af den effekt, metoden kan have på klienter. Ved hjælp af PET- og fMRI-skanning har man fundet et stort sammenfald mellem de regioner, der stimuleres ved henholdsvis virkelige perceptioner og visualisering (Kosslyn et al., 2001).
Visualisering er en effektiv interventionsform, når man i den terapeutiske proces skal skabe og aktivere følelsesmæssige oplevelser. Hos klienter, der har svært ved at genkalde sig positive erindringer eller har få eller slet ingen af sådanne oplevelser, kan visualisering være en særdeles virkningsfuld metode.
Fx så fandt Kumashiro og Sedikides (2005), at forsøgspersoner var mere tilbøjelige til at være nysgerrige på og åbne over for negativ feedback på en opgave, hvis de forinden var blevet stimuleret med minder om en tæt, positiv relation. Og Norman et al. (2015) fandt forskerne, at forsøgspersoner der blev stimuleret med social tryghed gennem visuel perception af billeder af mennesker der var engageret i omsorgsfulde interaktioner (smil, kram mv), da blev aktiviteten i amygdala nedtonet ved efterfølgende trusselsstimuli.
På nuværende tidspunkt er 4 forskellige CFT guidninger tilgængelige på vores hjemmeside: https://compassiondanmark.dk/audio-guides/
